>

din_repræsentant_i_Region_Syddanmark




Læs mit seneste læserbrev Pensionsalder: Slå ikke alle over én kam   (februar 2019)





Pia på Facebook





Kontakt mig















Om Pia Tørving


Den 8. maj 2018 blev jeg valgt som afdelingsformand for HK Midt – et område, der dækker HK Handel, HK Privat, HK Stat og HK Kommunal på Fyn og i Fredericia.


Som afdelingsformand for HK Midt har jeg udover flere forskellige forbundsposter følgende tillidsposter:


- Næstformand i bestyrelsen for TietgenSkolen
- Bestyrelsesmedlem i EAL (Erhvervsakademiet Lillebælt)
- Bestyrelsesmedlem i LO Fyn
- Bestyrelsesmedlem i RAR Fyn (Det Regionale Arbejdsmarkedsråd)


I perioden fra april 2007 til jeg blev afdelingsformand, var jeg valgt som formand for HK Kommunal Midt – et område, der dækker regionale og kommunale medlemmer på Fyn og i Fredericia.


Før jeg blev politisk valgt, var jeg ansat 25 år på Odense Universitetshospital (OUH). Jeg har gennem årene været rundt omkring mange spændende opgaver og projekter. De sidste år på OUH var jeg beskæftiget som ekspeditionssekretær med det Rummelige Arbejdsmarked som arbejdsområde. Det var et arbejdsområde, som havde stort politisk fokus, og hvor beslutninger ofte havde store menneskelige og personlige konsekvenser. Betydningen af de folkevalgtes handlinger blev her meget synlig for mig, og var med til at skærpe min politiske interesse.


Sideløbende med mine almindelige jobfunktioner på OUH var jeg tillidsrepræsentant og fællestillidsrepræsentant for ca. 180 administrative HK’ere i en 6-årig periode.


Under min ansættelse på OUH har jeg kontinuerligt efter- og videreuddannet mig og har blandt andet taget kommunom, merkonom, TR-uddannelse og en administrativ diplomuddannelse.


Jeg har været medlem af Socialdemokratiet i Dalum siden 2002.


Min fritid bruger jeg blandt andet på min familie, venner, hus, have, naturen, spændende ferierejser og en god bog i ny og næ. Herudover er min store interesse kunst, som jeg blandt andet udfolder i regi af OUH’s kunstforening, hvor jeg er kasserer.